Cruise-branchen venter fremgang

Det bliver selskabets tredje skib i den såkaldte Dream-klasse og ordren betyder, at Carnival Corporation har 13 skibe i ordre til levering i perioden fra januar 2010 til foråret 2012.

 

Samtidig er der forventninger om, at andre store ’spillere’ på krydstogtmarkedet følger efter med nye skibsordrer. Det gælder i første omgang Princess Cruises og MSC.

 

Carnivals ordre på sit nye 130.000 tons skib hos det italienske værft Fincantieri kommer samtidig med, at Passenger Shipping Association forudser en betydelig vækst i cruise-turismen allerede i 2010. Det nye skib søsættes i foråret 2012 og får plads til 3.960 passagerer, der får tilsvarende faciliteter som den nye Carnival Dream.

 

Fincantieri er lige nu i gang med at bygge Carnival Magic, et søsterskib til Carnival Dream. Magic sættes i drift i maj 2011.

Skrevet af Flemming Juul