- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nyt de luxe skib fra Barcelona

Et af de sidste skibe, hvor der fortsat er caviar ad libitum – også som roomservice!

Det ville være forkert at sige, at Barcelona igen, igen lægger havn til navngivninger af krydstogtskibe, men det sker ret så ofte. Således også mandag aften, da Sebourn Quest fejrede sit navn med champagne og fyrværkeri. Det sidste til glæde også for de mange, der ikke var om bord.

Det var Hollywood stjernen Blythe Danner, mor til Gwyneth Paltrow, som var gudmor til det nye luksusskib, som nu er på sin jomfrurejse til Athen.
Seabourn Quest med 225 suiter og en besætning på 340 er noget af det mest luksuriøse man kan tænke sig både til vands og til lands.

Der er ingen indvendige kabiner, kun store suiter på 27 kvadratmeter med marmorbadeværelser.

Som et af de sidste rederier i verden serveres fortsat caviar ad libitum både i restauranterne og som roomservice.

Med Seabourn Quest har rederiet øget sin kapacitet med 220 procent på blot to år.

 

Skrevet af Ejvind Olesen