- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nyt flystyrt

Mindst 71 dræbte i flystyrt.

Et passagerfly med mindst 83 mennesker om bord og kurs mod Iran styrtede i aftes ned nær Kirgisistans største lufthavn. Det bekræftede både de kirgisiske myndigheder og en talsmand for en amerikansk militærbase i nærheden. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

 

 

I følge Politikens kilder er mindst 71 personer dræbt, og Kirgisistans civile luftfartsmyndigheder meddeler, at 25 mennesker overlevede styrtet.

 

Flyet, et Boeing 737, styrtede ned i nærheden af hovedstaden Bisjkeks lufthavn. En medarbejder ved lufthavnen sagde, at styrtet skete, efter at besætningen meldte om tekniske problemer om bord ca. 10 minutter efter starten på flyvningen til Irans hovedstad, Teheran, og at flyet ville vende tilbage til lufthavnen.

 

Oplysningerne om antallet af passagerer var i aftes usikre og skiftende. Kirgisistans indenrigsminister, Maldomusa Kongatijev oplyste, at der var syv besætningsmedlemmer om bord foruden de 83 passagerer.

 

Damian Pickart oplyste, at den amerikanske militærbase havde sendt ambulancer og brandslukningsudstyr, efter at Kirgisistan havde anmodet om assistance.

 

Ifølge en talsmand for lufthavnen tilhørte flyet det kirgisiske selskab Itek Air, men blev fløjet af Iran Aseman Airlines. Interfax mente at vide, at flyet havde kurs mod Mashhad i det nordøstlige Iran. Itek Air må ikke operere i EU-luftrum, fremgår det af den sorte liste, som EU udsendte den 24. juli.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen