- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nyt kundeprogram i Brussels Airlines

FLYSELSKABER: Det belgiske Star Alliance-medlem søsætter nyt loyalitetsprogram, Loop, til rejsende i Europa.

FLYSELSKABER: Det belgiske Star Alliance-medlem søsætter nyt loyalitetsprogram, Loop, til rejsende i Europa.

Brussels Airlines’ nye loyalitetsprogram skal give de stadig flere hyppigt rejsende i Europa fordele i forhold til eksisterende bonusprogrammer.

I årets tre første kvartaler har Brussels Airlines haft 5,7 mio. passagerer, en vækst på 1,4 pct. Væksten er resultat af Brussels Airlines’ nye strategi. ”Kunderne synes om vores priser og service,” siger Lars Redeligx, driftsdirektør i Brussels Airlines.

Med Loop får Brussels Airlines et tillæg til sit eksisterende Miles & More-program fra Lufthansa, der ejer 45 pct. af Brussels Airlines. Loop skal give flere fordele for passagerer; herunder flere flyrejser.

Brussels Airlines har over 300 daglige flyvninger til og fra Bruxelles samt til over 90 europæiske lufthavne, 20 i Afrika samt foreløbig to i USA, New York JFK hele året og Washington D.C. i sommersæsonen.

Se mere på hjemmesiden: loop.be