- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nyt morgenmadskoncept hos Scandic

Scandic lancerer en morgenmadsbuffet med veganske, gluten- og laktosefri produkter for gæster med særlige behov. Konceptet starter på Scandic Copenhagen i uge 27 og bredes ud til hele landet.

Scandic lancerer en morgenmadsbuffet med veganske, gluten- og laktosefri produkter for gæster med særlige behov. Konceptet starter på Scandic Copenhagen i uge 27 og bredes ud til hele landet.

Flere danskere lider af fødevareallergi eller intolerance, mens nogle fravælger gluten- eller laktoseholdige produkter som en livsstil. Derfor lancerer Scandic et helt nyt morgenmadskoncept med gluten- og laktosefri samt veganske produkter. Konceptet er testet hos Scandic i Norge og Sverige med stor succes.

”Vi vil meget gerne tilgodese behovene hos alle vores gæster. Og da mange i dag fravælger laktose- eller glutenholdige fødevarer af den ene eller den anden årsag, har det været vigtigt for os at sikre, at de også får en god oplevelse. Glutenfrit eller ej, så handler det om god smag og høj kvalitet,” siger Jens Christian Andersen, Food & Beverage direktør hos Scandic Danmark.

Den nye morgenmadsbuffet testes nu hos Scandic Copenhagen og to hoteller i Jylland kobles på efter sommerferien. Alle Scandics 23 hoteller i Danmark har den fulde morgenmadsbuffet inden årets udgang.

Morgenmadsbuffeten vil fungere som en ekstra buffet ved siden af den almindelige morgenmadsbuffet, men vil være tilgængelig for alle gæster. Buffeten vil byde på laktosefri mejeriprodukter, yoghurt og smøreprodukter, havrebaserede drikke, yoghurt og smørepålæg, ris-, havre og sojadrikke, glutenfri cornflakes, müsli og frø, glutenfrit lyst og mørkt brød, knækbrød, kiks og kager, samt vegansk smørepålæg, ost og hummus