- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Nyt regnvejr fylder flere charterfly

Skybrud over store dele af landet betød kø på salgstelefonerne hos charterbranchen.

Star Tour har forlænget nogle fly til de mest populære rejsemål, der egentlig kun skulle flyve i skoleferien.

Det sker fordi salget ligger mere end 20% højere end på samme tid sidste år.

 

”De danskere, der ikke allerede har været ude at rejse i sommer vil af sted nu, for at se solen inden det bliver efterår. I charterbranchen er det lavsæson nu, fordi ferien officielt er slut og det kommer forbrugerne til gode, for der er 30-40% at spare på rejserne”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

De ekstra fly går primært til de græske øer, Tyrkiet, Mallorca og Cypern.

 

Også vinterrejserne sælges i langt højere tempo end sidste år. Hos Star Tour ligger salget små 30% over samme periode i 2010.

Skrevet af Flemming Juul