- STANDBY.DK - https://standby.dk -

…og med Cimber Sterling

Også det danske lavprisselskab Cimber Sterling havde markant passagerfremgang sidste måned

Med en vækst på 20 % i passagertallet i forhold til april måned sidste år er glæden til at føle på hos Cimber Sterling. Ganske vist er antallet af flyvninger faldet en smule. Men når passagertallet alligevel ligger 20 % over 2008-niveauet skyldes det bl.a., at flyselskabet nu opererer fem Boeing 737-fly, der blev overtaget fra konkursboet efter Sterling.

 

”Det er glædeligt at vi formår at vokse på antallet af passagerer, uden at det sker på bekostning af vækst i antallet af flyvninger. Det viser, at vi med vores nye mix af store og små fly, og et mix af forretnings- og feriedestinationer, har et bredere produktudvalg” vurderer selskabets salgsdirektør, Bjarne Rasmussen.

 

Udover de fem Boeing 737-maskiner råder Cimber Sterling over syv ATR fly og 15 CRJ-maskiner. Selskabet flyver på i alt 32 inden- og udenrigsruter over det meste af Europa.

Skrevet af Christian Peschardt