- STANDBY.DK - https://standby.dk -

OK for Stena at købe fem Scandlines-ruter

Den tyske konkurrencemyndighed, Bundeskartellamt, har godkendt handelen mellem Stena Line og Scandlines, som blev præsenteret den 30. maj.

Handelen omhandler køb af fem færgeruter mellem Sverige og Tyskland til Letland. Handelen ventes endeligt afsluttet med udgangen af august måned.

 

Baggrunden for overtagelsen er, at væksten af vandtransporter mellem Nordeuropa og Baltikum har været kraftig og forventes at fortsætte med at stige. De nye ruter til Baltikum kompletterer Stena Lines netværk og styrker tilbuddene for både fragt- og passagertrafik.

 

Overtagelsen ventes at bidrage med en omsætningsvækst for Stena Line på cirka 1 milliard svenske kroner til totalt ca. 12,1 milliarder i 2013. De fem ruter trafikerer Travemünde til Ventspils og Liepaja, Nynäshamn-Ventspils samt Trelleborg til Rostock og Sassnitz. Ruterne til Baltikum trafikeres af tre fartøjer hvoraf de to er chartrede, mens skibet ’Ask’ købes af Stena Line. Trelleborg-ruterne blev tidligere drevet sammen med Scandlines GmbH via Stena Lines datterselskab Scandlines AB under brandet Scandlines Hansa. Stena Line bliver nu eneejer af ruterne, som i dag trafikeres af fire færger. I købet indgår også skibet ’Sassnitz’.

Skrevet af Flemming Juul