Godt nyt for flyselskaberne.
I ly af finanskrisen har olieprisen taget et styrtdyk tilbage mod dengang alt fortsat så godt ud for flyselskaberne. I går var prisen per tønde råolie den laveste i 13 måneder, da den amerikanske oliepris var på 75,62 dollar pr. tønde. I London var prisen på Brent-olie 71,95 dollar. Det skriver Politiken i dag.
Det må isoleret set være godt nyt for flyselskaberne, der i den grad har døjet med de høje oliepriser og har indført brændstoftillæg. Lufthansa, British Airways og Virgin har netop også skåret i brændstoftillægget.
Umiddelbart er der ikke forventninger om at priserne igen vil stige. Nu handler det nemlig om en mulig recession som følge af finanskrisen. Og de olieeksporterende lande i OPEC skærer nu også kraftigt i forventningerne til efterspørgslen.