- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Omfattende motorudskiftning

Halvdelen af alle jetmotorer på verdens største passagerfly, Airbus A380, skal udskiftes.

Det hævder flyselskabet Qantas efter et af selskabets egne fly blev tvunget til at nødlande i Singapore efter et motorhaveri for 14 dage siden, skriver avisen Dagens Industri. 

 

Problemet handler udelukkende om de ældre modeller af Rolls Royce’s Trent 900-motorer, som er installeret i flertallet af de første A380 fly. Sammenlagt skal 40 motorer skiftes ud på verdensplan og indtil udskiftningen til en nyere version af motoren er sket, vil Qantas holde sin flåde af Airbus A380 på jorden.

Skrevet af Flemming Juul