- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Oneworld udsætter Kingfishers optagelse

Det kriseramte indiske flyselskab er løbet ind i nye problemer, da oneworld udsatte optagelsen, der skulle være sket 10. februar.

Oneworld fastslår, at Kingfisher Airlines skal bruge tid til at styrke sin finansielle position, og oneworlds CEO Bruce Ashby siger i en kommentar, at flyselskabet er ude i turbulente tider for branchen i Indien og gennem de seneste måneders tætte samarbejde er det blevet klart, at Kingfisher Airlines har brug for ekstra tid til at bringe sin økonomi i orden.

 

Grundlægger og bestyrelsesformand for Kingfisher Vijay Mallya anerkender, at flyselskabets behov for rekapitalisering gør det ansvarligt at udsætte selskabets indtræden i oneworld alliancen for en tid.

 

Ifølge Economic Times of India ville en optagelse i oneworld betyde en vækst i indtjeningen på omkring 5%, som selskabet nu går glip af.

 

Kingfisher har indtil videre ikke haft succes med at skaffe ny aktiekapital. Selskabets banker ejer omkring 26% af aktierne og State Bank of India afviser yderligere lån uden en ny kapitalindsprøjtning.

Skrevet af Flemming Juul