Novasol A/S har indgået samarbejde med internetudbyderen Net1 om trådløst internet i sommerhusene.
Branchen har mærket stigende efterspørgsel på sommerhuse med trådløst internet og hos Novasol oplever man, at især tyske og norske turister efterspørger internet i sommerhuset, fortæller indlejningschef Susanne Østergaard.
”Denne efterspørgsel imødekommer vi, og har indgået en rabataftale med Net1. Aftalen giver de husejere, der udlejer deres sommerhuse gennem os, mulighed for at installere trådløst internet til en favorabel pris”.
”En del af vores gæster går bevidst efter sommerhuse med trådløst internet og fravælger de sommerhuse, der ikke kan stille det til rådighed. Vi opfordrer derfor vores husejere til at installere trådløst internet for at forbedre udlejningen. Hos Novasol har vi omkring 2.500 sommerhuse med gratis internet og vi forventer, at dette tal vokser de kommende år”, slutter Susanne Østergaard.