- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ordrebogen er tom

Det sidste krydstogtskib er under bygning på det kendte STX-værft i Åbo i Finland og nu yder staten milliardstøtte.

Når det koreansk-ejede STX-værft til november leverer endnu et af verdens største krydstogtskibe er ordrebogen tom, og det er den krise, som nu udløser en chek fra staten på 500 millioner Euro – svarende til næsten 4 milliarder kroner, skriver business.dk.

 

I første omgang har ordre-krisen ført til afskedigelse af 500 medarbejdere og værftet advarer om en alvorlig risiko for lukning, når det sidste skib er leveret.

 

Støtten fra den finske regering skal bruges til forskning, gode lånemuligheder og hjælp til en bedre infrastruktur omkring værftet. Sideløbende undersøger regeringen muligheden for alternative ordrer i form af skibe til søværnet eller andre statsinstitutioner.

 

Også Tyskland og Frankrig har valgt at yde støtte til den hensygnende værftsindustri.

Skrevet af Flemming Juul