- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Over en million fodboldturister

Engelsk fodbold har vist sig at være en guldgrube for turismen og har styrket økonomien med 6,4 milliarder kroner.

Engelsk fodbold har vist sig at være en guldgrube for turismen og har styrket økonomien med 6,4 milliarder kroner.

Over en million turister fra udlandet besøgte i 2011 England for at gå til Premier League fordboldkampe og turistindtægterne herfra gav den britiske økonomi et tilskud på 6,4 milliarder kroner, oplyser det nationale statistikkontor ifølge politiken.dk

Året før kom 750.000 turister til landet for at gå til fodbold – primært til kampe, hvor Manchester United og Liverpool spillede, men også London-klubberne Arsenal, Chelsea og Tottenham havde stort besøg.

De fleste fodboldturister er fra Irland med 174.000, mens 80.000 nordmænd tog over Nordsøen. Tredjestørst er USA med 61.000 fodboldentusiaster.

I alt kom 1,3 millioner turister til England for at følge en sportsbegivenhed. Efter fodbold er interessen for golf, rugby og cricket de største.