- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Overkapacitet giver lave cruisepriser

I 2009 blev der bygget 10 nye skibe med plads til 26.055 passagerer. I år søsættes yderligere 10 skibe med plads til 28.225. Det største er ’Allure of the Seas’ med plads til 5.400.

”Selv om det globale antal af cruise-gæster i 2009 steg med ca. 440.000 til ca. 13,5 millioner, vokser kapaciteten hurtigere end væksten i passagerer. En overkapacitet i stil med markedet for lavprisfly gør, at vi lige nu kan tilbyde krydstogter, som er 10-15% billigere end i fjor”, fortæller Spies-direktør Jan Vendelbo.

 

Spies Special, der tilbyder krydstogter i Middelhavet og Caribien, har øget salget af cruises med 67% i forhold i fjor.

 

”Gennemsnitsalderen på en krydstogtgæst er de seneste år raslet ned. De fleste gæster er nu mellem 30 og 50 år, og i et stort rederi som Royal Caribbean Cruise Line er gennemsnitsalderen faldet til ca. 40 år – ikke mindst takket være de mange børnefamilier, der nu står til søs”, siger Jan Vendelbo.

Skrevet af Flemming Juul