- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Overskud for havnerundfart

Både Canal Tours A/S og Netto-Bådene A/S henter solide overskud på at sejle turister i Københavns Havn.

Canal Tours tilhørte tidligere DFDS, men blev sidste regnskabsår købt af svenske Strömma Turism & Sjöfart AB. Her er bruttoresultatet steget fra 32,7 millioner kroner til 38,5 millioner og med stort set uændrede personaleomkostninger på knap 20 millioner kroner er resultatet før skat 15,9 millioner kroner 5 millioner bedre end året før, skriver ekstrabladet.dk.

 

Havnens Skibsreparationer A/S, som driver Netto-Bådene A/S, er ejet af Finn Hetland Olsen. Her er bruttoresultatet steget med knap en million kroner til 10,5 millioner, mens personaleomkostningerne er øget med 0,7 millioner til 9,6 millioner kroner. Årets resultat er godt og vel fordoblet til 0,4 millioner kroner.

Skrevet af Flemming Juul