- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Oyster card dækker nu også Gatwick

Passagerer, der rejser mellem Gatwick og det centrale London, vil fra nytår få mulighed for at benytte Londons populære rejsekort også på strækningen til lufthavnen.

Passagerer, der rejser mellem Gatwick og det centrale London, vil fra nytår få mulighed for at benytte Londons populære rejsekort også på strækningen til lufthavnen.

Håbet er, at brugen af kortet vil nedbringe mængden af køer ved billetlugerne på stationerne, hvor især Gatwick har haft problemer i myldretiderne.

De nuværende papirbilletter i myldretiden koster 15,40 pund fra London til Gatwick – bortset fra Gatwick Express. Med Oyster bliver prisen 14 pund i myldretiden og otte pund uden for myldretid.

Passagerer med kontaktfrie bank- eller kreditkort kan også benytte Oyster-læserne og slipper dermed for at stå i kø ved billetsalg eller for at fylde op på deres Oyster-konto.