- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Pálmi Haraldsson på banen igen

Manden, der gik konkurs med Sterling, investerer millionbeløb i nyt islandsk rejsebureau.

Pálmi Haraldsson investerer 800 millioner islandske – 35 millioner danske – kroner i et nyt rejsebureau, der indgår som selskab i sammenhæng med lavprisflyselskabet Iceland Express, som også ejes af Pálmi Haraldsson, skriver business.dk.

 

På trods af sit milliardkrak med Sterling i oktober 2008, som efterlod 1.100 ansatte og 9.000 kunder, samt flere hundrede kreditorer uden en krone, kan han åbenbart stadig rejse penge.

 

Islandske Morgunbladid ved ikke, om de 35 millioner kroner er hans egne- eller lånte penge, men Haraldsson siger til avisen, at han fortsat er kreditværdig og nyder tillid, så han kan skyde penge ind i selskabet.

 

Efter gentagne handler blandt forskellige islandske pengemænd blev Pálmi Haraldsson ejer af Sterling, som herefter gik konkurs. Kort efter gik han også ned med sit holdingselskab Fons, som havde en gæld på 1,6 millarder danske kroner.

Skrevet af Flemming Juul