- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Panik omkring mindre USA-flyruter

Nervøsiteten for at flyve med små regionale fly spreder sig som en steppebrand i USA, efter at der nu for alvor er sået tvivl om hvorvidt det er”andenklasses” piloter, der flyver disse fly. Det, der har affødt dramatikken er, at Ketty Higgins fra National Tranportation Safety Board, under en høring i Kongressen i Washington, sagde ...

Nervøsiteten for at flyve med små regionale fly spreder sig som en steppebrand i USA, efter at der nu for alvor er sået tvivl om hvorvidt det er”andenklasses” piloter, der flyver disse fly. Det, der har affødt dramatikken er, at Ketty Higgins fra National Tranportation Safety Board, under en høring i Kongressen i Washington, sagde at ”det centrale er om der er to slags standarder, en for de der flyver de store maskiner og en for de der flyver shuttle mellem små byer og ind til hubs”. Det hele er affødt af det fly fra Pinnacle Airlines, der for et par måneder forulykkede med masser af is på vingerne i Buffalo i staten New York og dræbte samtlige 50 ombordværende.

 

Myndighederne har ladet antyde at opførslen i cockpittet var under al kritik. Blandt andet var der unødvendig sniksnak og så havde kaptajnen to gange i jobansøgninger ”glemt” at nævne, at han var dumpet til fly-check. Den endelige undersøgelse er endnu ikke offentliggjort.

Skrevet af Klaus Givskov