- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Parfumefri vej gennem lufthavn

Allergikeres klager til Københavns Lufthavn sikrer dem adgang til gaten uden om den store tax free afdeling.

Kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark, Lise Nørgaard, siger til alive.dk, at man ofte får klager fra folk, der skal ud at rejse fra CPH, hvor de efter sikkerhedskontrollen tvinges gennem den stærkt parfumeduftende tax free butik til betydelig gene for parfumeallergikere, skriver jp.dk.

 

Gentagne henvendelser til lufthavnen har betydet, at der er åbnet en alternativ rute, men den er ganske svær at finde, fortæller Lise Nørgaard. Flyrejsende, der generes af parfumen kan henvende sig til personalet i security, som kan vise den alternative vej.

Skrevet af Flemming Juul