Tre engelske passagerer fik stor bøde fra Barbados’ myndigheder og Virgin Atlantic vil ikke fremover have trioen på sine fly.
Passagererne kom i slagsmål på Virgin Atlantic-fly mellem London og Barbados. De tre har nu accepteret bøde fra Barbados’ myndigheder på 2.300 engelske pund – og må aldrig mere flyve med Virgin Atlantic.
Iølge Virgin Atlantic var ægteparret Martin og Zoe King fra London, mens mrs. Kings 76-årige far, Derek Edmond, er fra Lincolnshire. De må nu alle tre selv finde hjem fra Barbados til London.
Virgin Atlantics kabinebesætning måtte afbryde slagsmålet og mange politifolk fra Royal Barbados Police Force ventede på flyet med 229 passagerer, da det landede i den caribiske østat.
De tre anklagede kunne fortsætte deres ferie efter de på domstol på Barbados accepterede bøden.