- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Passagerer kender ikke rettigheder

Flyselskaberne glemmer at informere passagererne om kompensationsmuligheder ved flyaflysninger.

Det viser en analyse, gennemført for Forbrugerrådets Tænk. Den viser, at 65% af de rejsende ikke ved, at de har ret til kompensation, hvis deres fly forsinkes over tre timer og at 78% ikke ved, de har ret til at få billetterne refunderet ved forsinkelser over fem timer, skriver bt.dk.

 

Den viser også, at flyselskaberne kun sjældent informerer passagererne om reglerne. 58% af de flyrejsende blev ikke informeret om deres rettigheder af flyselskaberne.

 

Michael Svane, der er direktør i brancheforeningen Dansk Luftfart, er ked af tallene, fordi medlemmerne gør meget for at overholde reglerne. Nu tager han sagen op overfor sine medlemmer.

 

Trafikstyrelsens Thorbjørn Ancker gør opmærksom på, at der i lufthavnene er plakater, som beskriver passagerernes rettigheder.

Skrevet af Flemming Juul