- STANDBY.DK - https://standby.dk -

PATA havde atter stor workshop

TURISME: PATA Danmark havde onsdag i Aarhus og i går i København sine store årlige Worldwide Workshops med mange hundrede rejsebureauagenter.

Fra PATA Danmarks Worldwide Workshop i aftes i København, fra venstre Nina Glahn og Krisser Cavagnaro, begge fra erhvervsrejsebureauet BCD Travels Meeting- og Eventafdeling, TAP Portugals salgschef i Danmark, Henrik Nielsen, PATAs næstformand, June Nielsen, og PATA-formand, Claus Vestergaard Pedersen.

TURISME: PATA Danmark havde onsdag i Aarhus og i går i København sine store årlige Worldwide Workshops med mange hundrede rejsebureauagenter.

For 13. år i træk indbød PATA Danmark i denne uge til sine store årlige Worldwide Workshops i først Aarhus og dagen efter i København – der var begge steder over 150 deltagende rejsebureau-agenter, som kunne møde ca. 30 udstillere fra bl.a. flyselskaber og destinationer verden over.

De to sammenkomster på det nye Comwell-hotel i det centrale Aarhus og Tivoli Hotel & Congress Center i København var sponseret af Billetkontoret, Billund Lufthavn, hotelkæden Carlson Rezidor, Comwell, Ferie for Alle i Messecenter Herning, Tivoli Hotel & Congress Center og Thai Airways.

Blandt de mange udstillere var bl.a., nævnt alfabetisk: Det græske Star Alliance-medlem Aegean Airlines, Air Canada, Air France KLM og Delta Air Lines, Amadeus, Bangkok Airways, Billund Lufthavn, British Airways, Cathay Pacific, Copa Airlines (Sydamerika), Discover The World, EgyptAir, Emirates, Etihad Airways (Air Berlin), Icelandair, Incredible India, Den Israelske Stats Turistbureau, Lufthansa-gruppen, SAS, South African Airways, SunHotels, TAP Portugal, Thai Airways, Tourism Authority of Thailand, Tourism Malaysia, Turkish Airlines og Vietnam Airlines.

PATA Danmark har allerede sat foreløbige datoer på sine to Worldwide Workshops næste år, den 31. oktober og 1. november.

Her håber PATAs danske formand, Claus Vestergaard Pedersen, på, at endnu flere destinationer vil deltage.