- STANDBY.dk - https://standby.dk -

PATA prøver igen med jysk afdeling

REJSEBRANCHEN – 26. marts er der premiere på PATA Danmarks nye tiltag med at få gang i aktiviteterne i Jylland. Alle i rejsebranchen er velkommen til det første møde i Aarhus. 120 til nytårskur hos PATA i København.

REJSEBRANCHEN – 26. marts er der premiere på PATA Danmarks nye tiltag med at få gang i aktiviteterne i Jylland. Alle i rejsebranchen er velkommen til det første møde i Aarhus. 120 til nytårskur hos PATA i København.

Fredag aften afviklede PATA Danmark sin årlige nytårskur i København med 120 deltagere og Air France-KLM som sponsor.

Ved arrangementet oplyste PATA’s formand, Karin Gert Nielsen, og bestyrelsesmedlem, Morten Balk fra Lufthansa, til standby.dk, at PATA nu retter søgelyset mod Jylland.

Foreningen har tidligere haft en jysk filial, men det gik ikke rigtigt – nu er der større ressourcer at gøre godt med. Bag PATA Jylland står: Henriette Lauritsen fra Billund Lufthavn, Jan Møller, Gouda Rejseforsikring, Dorthe Vestergaard fra Billetkontorets afdeling i Aarhus samt Christian Zacho, Lufthansas kundechef i Jylland. Lufthansa er netop sponsor for det første arrangement 26. marts i Aarhus.

Alle i rejsebranchen er velkomne til denne sammenkomst, invitationerne går ud i næste måned og interesserede kan skrive på forhånd og vise deres interesse til: PATA@pata.dk

PATA er den største og mest aktive forening i den danske rejsebranche.

Fotoet fra nytårskuren i fredags viser en række af PATA’s bestyrelsesmedlemmer, forrest fra venstre Pia Nørrehvedde (Profil Rejser), Tina Toft, Karin Gert Nielsen (Atlantic Link) og June Nielsen fra InterTravel. Bagest fra venstre Micky Maceiras fra Norwegian, Christian Dottorini fra aftenens sponsor, Air France KLM, samt Lufthansas Morten Balk og Lene Guldmann fra Billetkontoret.