1,2 millioner danske pendlere pendler 14 millarder km årligt og mange med tog. DSB fastfryser pendler- og 10-turskort på 2008-prisen.
Kommerciel direktør hos DSB, Mogens Jønck, siger ifølge borsen.dk til Urban, at det nye år skal stå i kundeloyalitetens navn og de trofaste kunder skal mere i centrum. Derfor holder DSB priserne i ro formedelst en samlet investering på 20 millioner kroner.
Gert Clausen fra Sorø Pendlerklub er glade for, at priserne holdes i ro, men fastslår, at det vigtigste for pendlerne er, at togene går til tiden med fornuftige frekvenser. Han kører fra Sorø til Nørreport hver dag er villig til at bytte besparelsen med flere afgange.
Steen Grode, pendlertalsmand for Roskilde-København, er ikke imponeret og nævner, at når benzinpriserne er faldet med små 30%, kræver det mere end fastlåsning af prisen at få pendlerne til at lade bilen stå.