- STANDBY.DK - https://standby.dk -

PFA dropper Ryanair-aktier

”Vi har solgt alle vores aktier i selskabet inden for den seneste måned. Det er en bevidst beslutning om, at vi ikke længere ønsker at være aktionærer i Ryanair”, siger Henrik Nøhr Poulsen, direktør med ansvar for aktier i PFA.

”Vi har solgt alle vores aktier i selskabet inden for den seneste måned. Det er en bevidst beslutning om, at vi ikke længere ønsker at være aktionærer i Ryanair”, siger Henrik Nøhr Poulsen, direktør med ansvar for aktier i PFA.

Det er en udløber af den virak, der har været omkring Ryanair i Danmark det seneste år. Her kom selskabet i clinch med de danske fagforeninger, der truede med blokade. I stedet for at få en aftale med fagforeningerne valgte Ryanair at trække sig fra Billund Lufthavn og ikke have fly stationeret i Danmark, skriver avisen.dk.

”Vi har med bekymring fulgt debatten omkring selskabet. Ikke mindst selvfølgelig arbejdsforholdene for selskabets ansatte og den sag, der var i Arbejdsretten, siger Henrik Nøhr Poulsen.

Aktierne i det irske lavprisflyselskab har ellers været en god investering. Men af etiske årsager er de altså blevet fravalgt af PFA. ”Kursen og investeringen har ikke været en del af vores overvejelse. Vi har solgt af etiske grunde, deriblandt Ryanairs manglende evne og vilje til at tilpasse sig lokale forhold”, fortæller direktøren.

PFA havde aktier for 15-20 millioner kroner i Ryanair. Tidligere forlod ATP Ryanairs investorbase, ligesom PensionDanmark og Industriens Pension har sagt farvel til deres Ryanair-aktier.