- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Pilot kunne ikke lande

62 passagerer i et Flybe-fly fik en ubehagelig besked lige før de skulle lande i Paris.

Flight BE1431 fra Cardiff skulle lande i Paris da kaptajnen gav besked til passagererne:

”Beklager, jeg er ikke kvalificeret til at lande flyet”.

 

Herefter satte kaptajnen kursen tilbage mod Cardiff, beretter BBC ifølge Verdens Gang.

 

Flyselskabet Flybe forklarer, at det var tæt tåge over Charles De Gaulle lufthavnen, som gjorde at kaptajnen ikke kunne lande. Han har 30 års erfaring, og var netop omskolet fra flytypen Bombardier Q300 til Bombardier Q400. Derfor havde han endnu ikke haft den nødvendige træning i at lande i tæt tåge.

 

”Hvis han ikke kunne lande i tåge i Paris, hvad ville så være sket hvis der også var tåge i Cardiff? Jeg ville vente, at en pilot har alle nødvendige kvalifikationer, og flere endnu”, siger en af passagererne til Daily Mail.

Skrevet af Flemming Juul