- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Pilotfejl medvirkede til flystyrt

Fejl fra piloterne var en del af årsagen til at fly fra Turkish Airlines i februar sidste år forulykkede ved indflyvning til lufthavnen i Amsterdam. Ved ulykken omkom ni af de 135 ombord.

Det er den hollandske havarikommission, der nu har afleveret sin undersøgelse af flyhavariet 25. februar sidste år. Udover de ni døde, kom 50 kom til skade, da Boeing 737’eren fra Turkish Airlines fra Istanbul havarerede ved Amsterdams lufthavn.

 

Ifølge havarikommissionen skulle piloterne have afbrudt landingen og tilføjer, at flyvelederfejl samt en defekt højdemåler i flyet også medvirkede til ulykken, skriver BBC. De tre piloter var blandt de omkomne. Den defekte højdemåler fik flyets automatpilot til at lukke for brændstoftilførslen for tidligt. Den endelige rapport fra havarikommissionen sagde også, at piloterne havde været for længe om at reagere på flyets advarselssignaler. Flyet styrtede til jorden i en højde af 150 meter.

 

Skrevet af Redaktionen