Der skal bruges over 15 milliarder kr. på at skabe enorm forlystelsespark tæt på London. Holder projektet, kan parken stå klar i 2018 og give hele 27.000 arbejdspladser i området.
Parken, der skal være på størrelse med Disneyland Paris, skal ligge ved Ebbsfleet-stationen, ca. 20 minutters togkørsel fra London.
Ifølge tv-stationen Sky News star konsortiet London Resort Company Holdings bag projektet i samarbejde med amerikanske Paramount Licensing, der hører under filmselskabet Paramount Pictures.
Den engelske forlystelsespark skal bl.a. indeholde Europas største indendørs vandland, teatre, levende musik, forlystelser, biografer, restauranter, hoteller osv.