INTERVIEW: Svenske BRA’s ejer, Per G. Braathen, er en kontant forretningsmand. Men han har et blødt punkt for sin zoologiske have og synes, at mennesker er mere interessante end metalkonstruktioner.
Per G. Braathen
INTERVIEW: Svenske BRA’s ejer, Per G. Braathen, er en kontant forretningsmand. Men han har et blødt punkt for sin zoologiske have og synes, at mennesker er mere interessante end metalkonstruktioner.
Af Jan Ohlsson
Foto: Dennis Erixon / BRA
Han bliver ofte beskrevet og oplevet som en glad, hyggelig og humoristisk person, der er seriøs, dygtig, hårdtarbejdende og meget interesseret i sine medarbejdere. Men også som en mand med jernvilje og en, der altid plejer at få det, som han vil have det. Det har han måske fra sin bedstefar.
At købe billigt og sælge dyrt. Det er Per G. Braathens forretningsfilosofi i en nøddeskal, siger han selv med et smil. Mere formelt formuleret ville man kalde det at udvikle virksomheder og skabe rentabilitet. Og det er det, han gør. Konstant.
Men der findes intet snobberi ved denne milliardær, og der er ikke nogen sentimentalitet knyttet til slægtsnavnet, der er synonymt med et tabt norsk nationalklenodie, flyselskabet Braathens SAFE.
Der kan heller ikke spores noget ønske om at ville hævne sig. Tværtimod. At Per G. Braathen i dag er eneejer af det allerstørste svenske flyselskab BRA er nærmest en tilfældighed og ikke noget, han særskilt har stræbt efter. Han ville aldrig købe flyselskabsaktier som en langsigtet forretning. Han kan heller ikke lide at rejse, men gør det, hvis familien vil af sted.
Nye fly lagt på is
Han synes også at have en særlig evne til at komme med bidende bemærkninger, men da det sker på et blødt norsk og på en venlig måde, lytter folk. Også til ubekvemme sandheder, og også når det gælder om at udfordre regeringen.
”Vi var godt i gang med at blive et meget miljøvenligt svensk flyselskab. Nu slår regeringen det i stykker. Har du læst deres forslag til en flyskat? Det indeholder ikke ét fornuftigt ord, kun skrammel, plakatpolitik for Miljöpartiet, og resultatet bliver et dårligere miljø,” siger Per G. Braathen tydeligt oprørt.
Vi er på Bromma på vej om bord på BRA’s første biobrændseflyvning med ATR-72-600, en brændsel som kunne have givet Sverige en industri for flybrændsel lavet på skovaffald i stedet for en kontraproduktiv skat.
Fra næste år skulle BRA have skiftet deres RJ-100 ud med ti Bombardier CS- 100, hvilket ville medføre en stor miljøgevinst og halvt så meget støj på Bromma, der ligger tæt på byen. RJ 100 udstøder 2000 kilo kuldioxid per time, en CS-100 mindre end halvdelen. Emissionen af kvælstofdioxid ville blive halveret.
Men kun et par uger efter denne samtale er han tilbage i Stockholm med en beslutning: BRA lægger planerne om de nye fly på is.
”Regeringen skaber ikke forudsætningerne for grønnere flyvning. Som privat investor har jeg ikke råd,” siger han og får det til at lyde som en selvfølge og en nem beslutning.
Prisen ville have ligget på godt tre milliarder SEK, men dem kommer han nu til at investere i noget andet.
❝ Vi har mærkeligt nok haft gode år i BRA, når de har været dårlige år for andre ❞
Hurtige beslutninger
At være leder drejer sig ikke kun om tal. Hans år som rejseleder betyder måske lige så meget som hans økonomiuddannelse, hvis ikke mere. Især når det gælder om at få folk med på banen. Det er han meget dygtig til.
Han er ikke særlig interesseret i fly, men overlader det til sine håndplukkede ledergrupper. Så længe det går godt. Rejsen med Malmö Aviation og Sverige flyg frem til BRA har været en rutsjebanetur, men ikke hele hans liv. Han ejer omkring 60 selskaber og sidder i en snes bestyrelser.
”Vi har mærkeligt nok haft gode år i BRA, når de har været dårlige år for andre og omvendt. 2016 var et godt år for mange, men et katastrofalt dårligt år for os. Derfor måtte ledelsen gå af.”
Tidligere SAS-chef i Sverige, Anders Ehrling, og store dele af hans ledelsesgruppe blev udskiftet, og i den nye ledelse indgår bl.a. også kræfter, der længe har arbejdet i virksomheden, men nu under ledelse af Christian Clemens, forhenværende højt placeret chef i TUI. For Per G. Braathen er der ingen dramatik i det ledelsesskift. Det er ikke første gang.
”Hvis man som privatperson ejer et strukturelt stort selskab med smalle marginer, gælder det om at agere hurtigt i nedgangstider, ellers kan det meget hurtigt gå galt,” siger Per G. Braathen.
Og han er kendt for at tage hurtige beslutninger. Sidste sommer var man indstillet på at beholde selskabets SAAB 2000 i fem til ti år. Inden for nogle måneder er de nu i stedet for helt væk, og piloterne er blevet omskolet. Den slags plejer at tage år.
”For en eneejer er det især vigtigt at have en stab af rådgivere, der tør at sige deres mening, diskutere dem forfra og bagfra og kan sørge for at tage hånd om de trufne beslutninger på den rigtige måde.”
❝ Jeg ved nøjagtig, hvor jeg skal være hver eneste dag i de næste seks måneder ❞
Planer seks måneder frem
Selv om Per G. Braathen i det daglige er fraværende med bopæl i udlandet, er han forbavsende nærværende. Han har en privatjet til sin rådighed, en biz-jet, der passende nok er registreret med navnet LN-PER, og det lyder som om, at han pludseligt og uventet dukker op. Men sådan er det slet ikke.
”Jeg ved nøjagtig, hvor jeg skal være hver eneste dag i de næste seks måneder. Det giver forudsigelighed og ro i privatlivet. Privatjetflyet er ikke en taxa. Den er i et selskab og bliver lejet ud til andre. Så den skal også ind i planlægningen. Jeg bruger den mest, når den kan give mere fritid sammen med familien. Her i vinter har jeg dog arbejdet fra vores hus i Alperne i en måned. Jeg kan bo og arbejde, hvor jeg har min PC. Så enkelt er det.”
Passion for business, men ikke for fly eller rederier, familiens oprindelige kernevirksomhed?
”At investere tungt i krydstogtindustrien har aldrig været aktuelt. Den zoo, jeg ejer i Kristiansand, er lidt ekstra sjov. At arbejde med mennesker og dyr er lidt mere interessant end stål- og aluminiumkonstruktioner. Børn der morer sig og har det godt samtidig med, at det er meget rentabelt.”
Denne ”lille zoo” er Norges største og en af de mest besøgte attraktioner i landet. At han også har været ejer af en stor kæde af forretninger med tilbehør til dyr, Arken Zoo, og en kæde af dyrlægeklinikker ser mere ud til at være en tilfældighed. Købt billigt, solgt dyrt. Han omstrukturerer og sælger ofte til ventureselskaber. Desuden er han sjældent i Kristiansand og faktisk næsten slet ikke i Norge. Der har han fundet en ledelse, som er selvkørende.
”Vi har ingen ejendomme der (Norge, red.), og alle børnene har valgt at bo i England. Jeg kan også bedre lide forretningsklimaet i Sverige. Det er mere forudsigeligt, og der er orden i sagerne især vedrørende skatterne. I Norge blev man en overgang grebet af olieboomet, og det gjorde mange fede og dovne.”
Derfor holder Braganza i dag sine bestyrelsesmøder i Sverige. Navnet Braganza er en lille hyldest til fortiden, og flere af Braahtens selskaber har disse navne, der begynder med ”Bra” efter gården, hvor bedstefaren voksede op, og senere hen blev det en del af navnet på rederiets skibe og virksomheder.
Sofasæt i flyet
Vi sidder og taler sammen i firemandskupéen i en BRA ATR-72-600 på vej til Umeå. Helt foran på styrbords side har alle BRA’s ATR-fly to stolerækker over for hinanden.
“Det her giver os to ekstra stole på hvert fly,” siger Per G. Braathen fornøjet, “Tænk dig, vi har 13 ATR’er.”
BRA er en kompliceret selskabskonstruktion, en koncern i sig selv. Da Per G. Braathen købte daværende Braathens Sverige (Malmö Aviation og Transwede) i 2002, var prisen en krone. At han gjorde det, var en forudsætning for, at det norske Braathens kunne sælges til SAS og dermed redde 6.000 jobs.
SAS ville ikke overtage den svenske del, der i høj grad havde medvirket til, at Braathens under ledelse af Pers ældre broder Erik var havnet tæt på konkurs. Per ejede allerede godt ti procent af det svenske Braathens, så han var malet op i et hjørne. En af hans udfordringer var at få de høje leasingomkostninger ned for omkring tolv RJ-100-jetfly fra British Aerospace.
Det tog 15 stædige forhandlingsrunder at nedbringe lejen med 30 pct. Han var også nødt til at få personalet til at gå ned i løn mod en lovning på en fremtidig overskudsdeling. Senere købte Per G. Braathen de nu mere end 20 år gamle fly, og er nu selv ejer af dem.
“I 2016 har jeg desuden købt ni nye ATR 72-600 med markant bedre miljøkapacitet og halvt så meget emission som en Boeing 737-800. Det er en privat investering på to milliarder SEK. I den situation vil regeringens forslag om en flyskat koste os 200 millioner SEK årlig. Passagerne betaler den ene halvdel, og jeg betaler den anden. Så er der ikke penge nok til flere miljøinvesteringer i nye jetfly.”
❞ Vi var godt i gang med at blive et meget miljøvenligt svensk yselskab. Nu slår regeringen det i stykker ❞
Gamle fly må holde længere
Over for os i flyet sidder Anders Källsson, en af Pers rådgivere og tidligere ejer af Golden Air, som Braathens købte. Anders er ekspert i at købe og sælge fly.
Hvordan skal I komme af med alle de Saab 2000, som hastigt bliver til overs?
”Inden du kom, sad jeg netop og skulle til at sælge den sidste fra BRA til Anders,” siger Per G. Braathen fornøjet.
”Men der er flere spekulanter ude i Europa, der gerne vil lease dem. Gennem årene har flyvirksomheden udvist meget forskellige resultater, men har et lille plus, hvis man lægger årene sammen. Men vi handler jo også med fly og anden rejsevirksomhed som f.eks. Ticket, så som koncern var 2016 ikke noget dårligt år.”
Hvor afhængige er I af Bromma lufthavn?
”BRA giver Bromma 96-98 pct. af luft havnens overskud. Uden os er Bromma ingenting. Men uden Bromma er vi ingenting”.
Nu ser det ud til at Bromma får lov til at blive i det mindste til 2038?
”Det er godt nok til mig,” siger Per G. Braathen, med et grin.
Per G. Braathen købte for nogle år siden Sveriges største rejsebureau Ticket, og mange rystede på hovedet. Rejsebureauernes tid var forbi, men prisen var sat derefter.
”Ticket havde et godt år sidste år. Omsætningen blev fordoblet, og jeg har allerede solgt en del af forretningen. Lige nu har jeg frigjort kapital til nye investeringer.”
Og så er det, at det plejer at ske, at han køber flere selskaber på en uge. En hel del egenskaber har Per sandsynligvis arvet fra sin farfar Ludvig G. Braathen, som fra 15-årsalderen ønskede at være entreprenør. Helst inden for tømmer. Ludvig G. Braathen blev tankskibsreder og visionær, grundlægger af Braathens SAFE for interkontinentale flyrejser før SAS overhovedet var aktuelt. Og farfar talte også om sine selskaber i jeg-form.
PER G BRAATHEN
-
57 år
-
Yngst af tre brødre
-
Begyndte tidligt at arbejde med at stå i skiforretning og at køre blomster ud.
-
Uddannede sig til rejseleder, medens broderen Erik gik til flyselskabet.
-
MBA Schiller University, London
-
Direktør for Saga Solreiser i 28 år, ejet af Braathens SAFE. Senere CEO og bestyrelses- formand i bl.a. Always og Tjäreborgs
-
Bor i London og har hus på Mallorca og i Alperne
-
Gift, tre voksne børn Fritid: sejlbåden i Middelhavet, ski, fjeldvandringer
BRA
-
Fusionen mellem Malmö Aviation og Sverige flyg (seks regionale flyselskaber, som startede med Gotlands flyg og var lokalt ejet), driver hovedsageligt indenrigstrafik med ca. 12 destinationer i Sverige til Bromma og holder en tredjedel af svensk indenrigsfly med snart 12 RJ-100 og 12 ATR-72.
-
BRA/Braathens Aviation ejer via Braathens Regional Airlines også ca. ti Saab 2000 og en Saab 340. Flyver også charter, en andel, der forudsiges at blive øget, når CS-100 bliver indført. Tidligere lå hovedkontoret i Sturup, men virksomheden drives i dag hovedsageligt fra Stockholm
-
Investeringsselskabet Braganza ejes privat af Per G. Braathen og familien, men blev grundlagt i 1938 af farfar og har i dag sin virksomhed i re lande. 85 procent af forretningsinteresserne findes i Sverige.
Artiklen blev bragt i Stand By magasinet april 2017