- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Plusser for airBaltic

Antallet af passagerer med airBaltic fra basen i Riga er i februar vokset med 33% i forhold til samme måned sidste år.

Det lettiske flyselskab airBaltic havde i alt 186.512 passagerer i februar 2010 (fra Riga, Vilnius og Tallinn), hvilket er 27% flere end i samme måned i 2009, da airBaltic transporterede 147.425 passagerer. I februar i år er antallet af passagerer fra basen i Riga steget med 33% sammenlignet med februar sidste år.

I årets to første måneder havde airBaltic totalt 385.597 passagerer, eller 29% flere end i samme periode sidste år.

Flyselskabets load factor faldt i februar med et procentpoint til 61% og i de to første af årets måneder var den 59%. Selskabets punktlighed var trods dårligt vejr 86,6%.

Skrevet af Flemming Juul