- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Polsk flyselskab overvejer endnu en rute til Aarhus

Eurolot, der siden maj har fløjet mellem Aarhus og Gdansk, overvejer ny rute fra Aarhus til Warszawa. Eurolot, der tre gange om ugen har fløjet mellem Aarhus og Gdansk siden maj, overvejer endnu en rute fra Aarhus Lufthavn – denne gang til hovedstaden Warszawa. Eurolot er datterselskab af det polske Star Alliance-medlem LOT.

Eurolot, der siden maj har fløjet mellem Aarhus og Gdansk, overvejer ny rute fra Aarhus til Warszawa.

Eurolot, der tre gange om ugen har fløjet mellem Aarhus og Gdansk siden maj, overvejer endnu en rute fra Aarhus Lufthavn – denne gang til hovedstaden Warszawa. Eurolot er datterselskab af det polske Star Alliance-medlem LOT.

Det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air prøvede sidste år at få liv i en rute mellem Aarhus og den gamle hansestad, Gdansk. Men ruten, der blev fløjet med for store fly, Airbus 320, var ingen succes og lukkede hurtigt. Tidligere har også danske Sun-Air forsøgt sig mellem Aarhus og Gdansk.

Men nu siger kommerciel direktør hos Eurolot, Mateusz Kokosinski, til hjemmesiden polennu.dk, at Eurolot er så tilfreds med belægningen på sin rute til Gdansk, at han mener der er potentiale i en forbindelse mellem Aarhus og den polske hovedstad.

”Vi har analyseret forbindelsen, der er et potentiale, men vi har endnu ikke taget en beslutning, og vi har heller ingen tidsplan endnu,” siger han.

Allerede ved åbningen af Aarhus-Gdansk-ruten sagde Mateusz Kokosinski, at en forbindelse mellem Aarhus og Warszawa kunne komme på tale.