- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Portugal har fremgang på det danske marked

Ryanair er stoppet med at flyve mellem Billund og Faro og easyJet flyver ikke længere mellem København og Lissabon. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at antallet af danske overnatninger i Portugal er steget.

Der er tale om stigning både fra 2013 til 2014 og i de første fem måneder af 2015. Fra Danmark steg antallet af overnatninger med 2,9% fra 2013 til 2014, og yderligere med 3,1% i de første fem måneder af 2015.

Fra de nordiske lande som helhed, steg trafikken med 2,1% fra 2013 til 2014, mens der er et fald på 1,6% fra januar til maj 2015. Samlet set er Norden Portugals 5. største marked efter UK, Tyskland, Frankrig og Spanien.

Det bemærkes, at markedet for udlejning af private villaer og huse er kraftigt stigende. Den type overnatning tæller ikke i statistikkerne, ligesom camping, hostels og mindre hoteller og pensionater heller ikke regnes med.