- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Principiel retssag på vej i rejsebranchen

REJSEBUREAUER: Efter Cimber Sterlings konkurs i maj sidste år kommer omsider en retssag, hvor et rejsebureau vil afvise ”agentansvar.” Danmarks Rejsebureau Forening opgiver i en anden sag at sagsøge strejkende security-ansatte i Københavns Lufthavn for personligt ansvar for strejke i år.

REJSEBUREAUER: Efter Cimber Sterlings konkurs i maj sidste år kommer omsider en retssag, hvor et rejsebureau vil afvise ”agentansvar.” Danmarks Rejsebureau Forening opgiver i en anden sag at sagsøge strejkende security-ansatte i Københavns Lufthavn for personligt ansvar for strejke i år.

4. maj sidste år krakkede Cimber Sterling – konkursen gav problemer for tusinder af passagerer. Nu har nogle af disse sagsøgt deres rejsebureau for at få godtgjort deres tab. Men det afviser rejsebureauet under Den danske Rejsegruppe.

Sagen kommer for retten i Roskilde 7. november, hvor tre dommere skal afgive kendelse. Danmarks Rejsebureau Forening støtter økonomisk Rejsegruppen.

Rejsebureauerne mener ikke, at de er økonomisk ansvarlige for at et flyselskab – Cimber Sterling – krakker.

DRF har i en anden sag overvejet at sagsøge de strejkende i Københavns Lufthavns security-kontrol for deres vilde strejke 2. september, men dette søgsmål er nu droppet, bl.a. fordi DRF ikke kunne skaffe navne på de strejkende, og fordi der var begrænset sandsynlighed for at vinde sagen, lød vurderingen fra DRF’s rådgivere.

Fra Københavns Lufthavn fik DRF en undskyldning, hvor man beklagede strejken, men ikke ville betale kompensation for de mange flybilletter, rejsebureauerne skulle købe til deres passagerer for at få dem videre pga. strejken.

På DRF’s medlemsmøde i går blev Københavns Lufthavns lave informationsniveau i sagen påpeget som værende lavere end DSB’s.

”Chefer i lufthavnen må uddannes til security, så de kan indsættes ved en ny strejke – ellers er det ansvarspådragende ikke at være forberedt,” sagde DRF’s formand, Asger Domino, på medlemsmødet til standby.dk

DRF har næste år generalforsamling 2. april.