- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Prisbevidste turister foretrak Sverige

TURISME: De første fem måneder af 2017 resulterede i en fremgang på én pct. for dansk turisme på antallet af udenlandske overnatninger. I samme periode oplevede Sverige en stigning i antallet af udenlandske overnatninger på fire pct. godt hjulpet på vej af en billigere svensk krone.

Sune K. Jensen.

“Udviklingen understreger, at turisterne er meget prisbevidste. Det høje prisniveau i Danmark betyder, at vi skal levere førsteklasses oplevelser, ellers oplever turisterne ikke, at de får value-for-money, og så går turen desværre et andet sted hen,” siger fagleder Sune K. Jensen fra Dansk Industri.

Det var især tyskerne, som svigtede i årets første fem måneder og tegnede sig for et fald på tre pct. i antallet af overnatninger sammenlignet med samme periode sidste år.

¨Der investeres i disse år massivt i nye hoteller, feriecentre og lignende langs den tyske østersø- og nordsøkyst – ikke mindst i Slesvig-Holsten. Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten arbejder målrettet på at vinde nogle af de tyske turister, som de tidligere har tabt til deres nabo delstat, Mecklenburg-Vorpommern.

”Kampen om de tyske turisters gunst vil blive skærpet i de kommende år, og det er derfor afgørende, at vi fortsætter med både at investere i og udvikle vores produkter til turisterne, ligesom vi skal fastholde vores markedsføring målrettet de tyske turister, hvis de næste år skal vælge Danmark som feriemål”, siger Sune K. Jensen.