- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Prisen er ikke til at ændre

Fritidsresor må bøje sig og lade en familie rejse til Thailand for den pris, der blev oplyst på hjemmesiden.

Det er resultatet af en sag, der er behandlet ved Allmänna Reklamationsnämnden – den svenske version af Rejseankenævnet, skriver nyhedsbureauet TT ifølge epn.dk. 

Sagen gælder en familie, som havde booket en rejse til Thailand for sammenlagt 16.498 svenske kroner. Den åbenbart forkerte pris skulle være 116.498 kr., men på Fritidsresors hjemmeside har det ene 1-tal faldet ud. 

Det fik Fritidsresor til at aflyse familiens ferie, men det var familien utilfreds med og henvendte sig til  Allmänna Reklamationsnämnden, som gav familien medhold og henstillede, at familien måtte rejse til Thailand til den pris, som var anført i selskabets reklame på hjemmesiden.

Skrevet af Flemming Juul