- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Qantas fyrer 1.500

Med de stigende brændstofpriser som begrundelse har Qantas ledelse besluttet at reducere medarbejderstaben med 1.500 ud af selskabets 36.000 ansatte på verdensplan.

Størstedelen – omkring 1.300 stillinger – nedlægges i Australien og selskabets call centre i London  og Tuscon lukkes med sine 99 ansatte. Samtidig er ansættelseplaner for 1.200 blevet lagt i mølpose.

Flertallet af afskedigelserne sker i ikke-operationelle stillinger og 20% af af stillingerne i administration og hovedkontor nedlægges i december.

Der sker desuden en fastfrysning af alle lønninger og selskabet vil trække 22 ældre fly ud af driften.

Skrevet af Flemming Juul