- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Qantas grounder yderligere to fly

Det australske flyselskab tvinges til at grounde to Boeing 767 på grund af flymekanikernes afvisning af overarbejde.

Med grounding af de to fly vil yderligere 80 indenrigsflyvninger blive aflyst i den kommende måned, hvilket fjerner omkring 20.000 flysæder fra kapaciteten. Det får især effekt på flyvningerne mellem de østlige stater og Perth på vestkysten.

Sammenlagt har Qantas måttet grounde syv fly, aflyse omkring 500 flyvninger og reducere kapaciteten med  88.000 sæder i den kommende måned.

Ifølge Qantas CEO Alan Joyce har afvisningen af overarbejde blandt flymekanikerne resulteret i et underskud på 60.000 mandetimer – et tal, der stiger dag for dag.

 

Skrevet af Flemming Juul