- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Qantas udskyder sine A380

Økonomiske problemer får selskabet til at udskyde modtagelsen af to Airbus A380, som skulle leveres først i 2013.

Ifølge BBC vil Qantas først have de pågældende fly i 2016 eller 2017. Flyselskabets CEO Alan Joyce mener, at man på den måde reducerer udgifterne samtidig med, at man bevarer fleksibiliteten i den fremtidige flyflåde, skriver epn.dk.

 

Selskabets økonomiske problemer relaterer sig først og fremmest til de internationale ruter, hvor Qantas det seneste år har tabt 200 millioner dollar på operationerne. På blot et halvt år faldt selskabets overskud med 83% på grund af stigende omkostninger og færre passagerer på de internationale ruter. Selskabet skal spare 500 millioner australske dollar – knap tre milliarder kroner.

Skrevet af Flemming Juul