- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Qatar Airways dropper tilnærmelse til American

LUFTFART: Qatar Airways har trukket sit uønskede og uvelkomne forslag om at købe 10 pct. af store American Airlines tilbage. Americans koncernchef kaldte det ’gådefuldt, i værste fald bekymrende’.

LUFTFART: Qatar Airways har trukket sit uønskede og uvelkomne forslag om at købe 10 pct. af store American Airlines tilbage. Americans koncernchef kaldte det ’gådefuldt, i værste fald bekymrende’.

”Investeringen opfylder ikke længere vores mål,” har Qatar Airways nu meddelt ifølge flere medier. Det kom som en stor overraskelse, da Qatar Airways i juni bebudede, at man ville købe ti pct. af American Airlines for ca. 800 mio. dollars.

American Airlines gjorde det fra starten klart, at man fandt tanken upassende, og at det ikke var noget American havde bedt om. Americans koncernchef, Doug Parker, skrev i brev til selskabets ansatte bl.a., at den mulige investering var ’gådefuld, i bedste fald, og bekymrende i værste fald’.

Doug Parker er blandt de amerikanske flykoncernchefer, der flere gange har udtalt sig kritisk om statsstøtte til bl.a. Qatar Airways, Emirates og Etihad Airways.

American meddelte sidste måned, at man vil stoppe codeshare-samarbejdet med Qatar Airways, der ligesom American er i Oneworld-alliancen.