- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Qatar Airways trækker sig fra London Gatwick

Fra juni vil Doha-selskabet ikke mere flyve til Londons næststørste lufthavn. Der er ikke passagerer nok.

Netop som man troede, at Qatar Airways kun kendte én vej, nemlig fremad, viser det sig nu, at det succesrige flyselskab også forstår at trække sig tilbage i tide.

”Vi er virkelig kede af at miste London Gatwick fra vores fartplan og netværk i Europa efter syv gode år, men efter en nøje analyse må vi fastslå, at vi ikke kan få økonomi i ruten, ” siger selskabets præsident Akbar Ak Baker.

Det er ikke sådan, at QatarAirways ikke vil flyve til London. Man fortsætter med daglig afgang til Heathrow og Manchester.
Til gengæld overgives Gatwick nu alene til Emirates fra Dubai.

 

Skrevet af redaktionen