- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Qatar Airways udvider på Thailand

Fra den 20. februar udvider Qatar Airways ruten mellem Doha og Bangkok med et fjerde dagligt fly. I alt flyver selskabet herefter til Bangkok 28 gange om ugen. Samtlige afgange betjenes af en Boeing 777.

Udvidelsen er et svar på den store efterspørgsel fra flere markeder. Suvarnabhumi International Airport er en af Asiens største trafikcentre, og herfra er der flyforbindelser til destinationer i Thailand og nabolandene.

”Det har altid været vores strategi at tilbyde flere fly om dagen til populære destinationer, og Bangkok er et godt eksempel. Vi kan nu tilbyde vores kunder endnu flere valgmuligheder, når de planlægger deres ferie- eller forretningsrejser”, siger CEO for Qatar Airways, Akbar al Baker.