- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Qatar Airways vil flyve direkte fra Athen til New York

Qatar Airways har trafikrettigheder mellem destinationer udenfor Qatar – til april åbner selskabet mellem Athen og New Yorks JKF-lufthavn med en B787.

Qatar Airways har trafikrettigheder mellem destinationer udenfor Qatar – til april åbner selskabet mellem Athen og New Yorks JKF-lufthavn med en B787.

Qatar Airways flyver også mellem Kuala Lumpur og Phuket og har yderligere sådanne trafikrettigheder.

Qatar Airways begynder at flyve mellem Athen og New York JFK. Qatar Airways’ koncernchef, Akbar Al Baker, siger at Qatar Airways vil lancere direkte fly fra Athen til New York fra 2013. Hvor mange vides endnu ikke.

Qatar Airways flyver i dag med 114 fly til 121 forretnings- og turistdestinationer i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Stillehavsområdet, Nordamerika og Sydamerika.

Siden begyndelsen af 2012 har Qatar Airways indledt flyvninger til 11 nye destinationer – Baku (Aserbajdsjan), Tbilisi (Georgien), Kigali (Rwanda), Zagreb (Kroatien), Erbil (Irak), Bagdad (Irak), Perth (Australien), Kilimanjaro (Tanzania), Yangon (Burma), Maputo (Mozambique) og Beograd (Serbien).

De næste måneder åbnes ruter til Gassim, Saudi-Arabien (7. januar), Najaf, Irak (23. januar), Phnom Penh, Cambodja (20. februar), Chicago, USA (10. april) og Salalah, Oman (22. maj).