- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rederi sjuskede med bagage

Selv om der kan være op mod 5.000 stykker bagage på et middelstort krydstogtskib, er det beskæmmende, hvor skødeløst der handles for at få bagagen med om bord fra starten af krydstogtet.

Når man har været på op imod et halvt hundrede krydstogter uden selv at være ramt af mistet bagage på noget tidspunkt, kan man ikke undgå af få medlidenhed med passagerer i en helt anden situation. Ikke mindst når man ser, hvor skuffede og urolige de er, indtil de – måske – får deres feriebagage, inden de igen skal fra borde.

Min seneste reaktion kommer, når jeg læser en Pakkerejse-Aankenævnssag fra en kunde med en familie på otte personer til Mellemøsten med MyCruise ApS, og jeg skynder mig at tilføje, at det undervejs i sagen nævnes, at der intet er, at bebrejde bureauet. Ansvaret ligger i henhold til loven hos den arrangerende part, som så må søge dækning andet sted.

Af hensyn til persondata og andet må nævnet ikke offentliggøre, hvilket rederi kunderne har været med på en otte dages tur til Dubai og De Forenede Arabiske Emirater til en samlet pris efter klagerens regning på 154.609 kroner (plus det løse, red,) .

Men videre i sagen ender klagen hos reklamationsafdelingen i Italien. Derefter er det ret et let at finde ud af, hvem der er skyldig, når man gennemlæser ankesagen. I hvert fald, hvis man kender lidt til de italienske krydstogtskibe.

Fire gange påklædning
Meget tyder på, at portørerne – eller det busselskab, som kørte passagerer og bagage til skibet i Dubai – glemte at læsse kufferterne  af og få dem om bord. Det viste sig senere, da passagererne havde været uden andet end det, de gik og stod i ved rejsens begyndelse, havde ventet i fire dage, at bagagen fortsat stod i Dubai, hvor der havde været god tid til at få det ombord, eftersom skibet ikke sejlede før kl. 23 om aftenen ved turens begyndelse.

Hvorfor betyder det da så meget? Det kan de fleste nok sætte sig ind i, når man har taget tøj med efter anvisning af et stylistfirma (udleveret af MyCruise, red.) med fire overskrifter: 1. Gå i land-sæt, 2. Swimmingpoolsæt, 3. Aftenlook og 4. Gallasæt.

Første viste man på krydstogtskibet sin medfølelse (sådan er det hos de fleste rederier) ved at stille e ”emergency kit” bestående af en tandbørste og tandpasta til rådighed. Ikke mere og ikke mindre.

“Derefter viste personalet ved receptionen en sød og serviceminded indstilling, men blev afløst af en kollega, som tilsyneladende var skøjte ligeglad og aldrig kommer sporet af bagagen inden afsejlingen på trods af, at vores bagage har stået i terminalen flere timer på det tidspunkt,” skriver klageren.

Mor var grædefærdig
Man får et godt indtryk, hvis man læser sagen igennem med følgende scenarie:

”Hvis man har en lille smule empati og er i besiddelse af lidt sund fornuft , vil man kunne forestille sig, hvordan min mor havde det. Hun havde brugt cirka 180.000 kroner på et krydstogt, som hun havde forestillet sig skulle være en rigtig familietur, hvor vi havde mødt en udpræget service med en følelse af luksus.

Nu sad hun der med hele familien med udsigt til at gå i cafeteriet, iklædt det tøj hun havde taget på om morgenen. Med udsigt til en pizza, som vi selv måtte hente. Hun var grædefærdig.”

Familien ender med at forlange halvdelen af rejsens pris 90.000 kroner i kompensation. Det får de ikke. Rederiet tilbyder under nævnets behandling 22.000 kroner.(det hører faktisk til sjældenhederne). Nødindkøb er betalt af rejseforsikringerne.

Ankenævnet fastslår, at det varer indtil dag 6, før klageren får deres kufferter, og sætte nedslaget til 22.000 kr. Og selv om MyCruise er uskyldig ( redaktionens vurdering) giver nævnet alligevel, en påmindelse om, at bureauet hæfter for underleverandørens fejl.

Ydermere er det nok snart på sin plads, at opfordre rederierne og samarbejdspartnere til at udvise større omhu for gæsternes bagage. Det er der stort set brug for ved ethvert passagerskifte over hele verden.