- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rejsebranchen støtter indiske gadebørn

VELGØRENHED: Azamara Cruises, KLM, og andre flyselskaber, hoteller og mange andre i rejsebranchen donerer bidrag til auktionen ved Little Big Help årlige indsamling på Hilton Copenhagen Airport på fredag, hvor Jes Dorph-Petersen igen er konferencier. Indtil i aften kan der via online auktion bydes på de mange bidrag.

Lisbeth Johansen og Jes Dorph-Petersen.

VELGØRENHED: Azamara Cruises, KLM, og andre flyselskaber, hoteller og mange andre i rejsebranchen donerer bidrag til auktionen ved Little Big Help årlige indsamling på Hilton Copenhagen Airport på fredag, hvor Jes Dorph-Petersen igen er konferencier. Indtil i aften kan der via online auktion bydes på de mange bidrag.

Indtægterne ved auktionen hjælper gadebørn i slumområde i indiske Kolkata til et bedre liv. Bag Little Big Help står Lisbeth Johansen, der for seks år siden opsagde sit job som salgschef i hotelbranchen og startede Little Big Help.

Hendes årlige store indsamling er i morgen, fredag, på Hilton Copenhagen Airport, der betaler arrangementet.

Konferencier er Jes Dorph-Petersen og underholdningen kommer fra den ene halvdel af Rytteriet, Rasmus Botoft, samt Camille Jones og Master Fatman.

Og rejsebranchen bakker op om initiativet med gevinster til auktionen. Målet er i år at indsamle 800.000 kr.

Til auktionen fredag er der bl.a. bidrag fra Azamara Cruise med krydstogt til værdi af 30.000 kr., KLM giver to flybilletter til New York. Der er også flybilletter fra: Brussels Airlines, Icelandair, Lufthansa, Sun-Air og Travellink.

Gouda Rejseforsikring har skænket kurve fra Løgismose, der er hotelpakker fra Arp-Hansen, Brøchner Hotels, Comwell, First Hotels, Kokkedal Slot, Scandic Hotels, Small Danish Hotels ligesom Radisson Royal Hotel i København giver middag for to på sin fornemme Alberto K-restaurant på toppen af det 5-stjernede hotel samt overnatning.

Der kan frem til kl. 19 i dag bydes på bidragene herefter fortsætter de på Hilton Copenhagen Airport fredag aften. Blandt bidragene er to sølvkort til Tivoli, koncert med Michael Buble samt middag på Geranium i Parken,

Der kan bydes på online-auktionen via dette link: www.iwiz.dk/auction/

Hele auktionskataloget kan ses her: www.littlebighelp.com/beesite/upload/auktionskatalog_221013_web.pdf

Og skulle man få lyst til at være med i morgen aften, sælges de sidste billetter her: billetto.dk/littlebighelpvelgoerenhedsgalla2013