- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rejsebureau vil åbne i Aarhus

REJSEBUREAUER: EF - Education First - fejrer 50 års jubilæum. Bertil Hult grundlagde for 50 år siden virksomheden. Den indskudte kapital den gang var 750 dollars, det beløb er stadig de eneste penge, der nogensinde er skudt ind i virksomheden.

På billedet, med den festlige lagkage, ses de to daglige ledere Lisbeth Schæffer, der for 43 år siden var den anden, der blev ansat hos EF i Danmark, med Christen Bagger.

REJSEBUREAUER: EF – Education First – fejrer 50 års jubilæum. Bertil Hult grundlagde for 50 år siden virksomheden. Den indskudte kapital den gang var 750 dollars, det beløb er stadig de eneste penge, der nogensinde er skudt ind i virksomheden.

Bertil Hult var ordblind og fik ideen til EF ved et ophold i London, hvor han på kort tid blev fortrolig med engelsk, til trods for at han havde besvær med at læse det.

I dag er EF en multinational virksomhed med over 40.000 ansatte og 500 kontorer i 107 lande. Fra Danmark blev de første studenter, omkring 300, sendt af sted i 1969 og i dag er det flere tusinde unge, der nyder godt af de mange tilbud og muligheder EF tilbyder i løbet af et år. Alene de seneste fire år er antallet af udsendte fordoblet.

EF har i dag kontor i København, hvor der sidder omkring 50 ansatte. Der er planer om, indenfor kort tid, at etablere et kontor i Aarhus.