REJSEBUREAUER: Rejsegarantifonden forventes ikke at tabe på konkursen i Helsinge Rejsebureau, bl.a. fordi fonden havde stillet krav til bureauet om øget garantistillelse; rejsebureauets nye ejer, Profil Rejser, har gennemført de rejser, bureauets kunder havde købt.
REJSEBUREAUER: Rejsegarantifonden forventes ikke at tabe på konkursen i Helsinge Rejsebureau, bl.a. fordi fonden havde stillet krav til bureauet om øget garantistillelse; rejsebureauets nye ejer, Profil Rejser, har gennemført de rejser, bureauets kunder havde købt.
Standby.dk kunne i går oplyse, at anpartsselskabet ”OH af 31. oktober 2013 ApS (tidl. Helsinge Rejsebureau ApS) blev erklæret konkurs 5. februar ved skifteretten i Helsingør.
Senere i går oplyste Rejsegarantifonden bl.a.: ”I forbindelse med tilsyn af rejseudbyderes økonomi konstaterede fonden i 2009, at Helsinge Rejsebureaus kapitalberedskab var utilfredsstillende og krævede, at bureauet stillede garanti, der dækkede fondens risiko.”
”Dette beløb tillagt en faktor om skønnede udgifter til hjemtransport af strandede rejsekunder, udgør et øjebliksbillede fondens risiko på en rejseudbyder,” oplyser fonden, der tilføjer:
”Helsinge Rejsebureau ophørte i oktober 2013 med at sælge rejser. Selskabets registrering i fonden blev slettet, og selskabet ændrede navn til OH af 31. oktober 2013.”
Rejsegarantifonden skriver videre: ”Helsinge Rejsebureau havde i forbindelse med lukningen indgået aftale med Profil Rejser om overdragelse af aktiviteter – herunder navn, afvikling af igangværende rejser m.v. Profil Rejser har gennemført mange af rejserne og der vil formentlig være få – eller ingen – kunder, der påvirkes konkursdekretet over Helsinge Rejsebureau.”
Advokat Esben Joakim de Meza Skjernov med adresse i Hillerød er kurator i boet.