- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rekordaftale for Boeing

Den amerikanske flyproducent Boeing har på Dubai Airshow landet sin hidtil største ordre målt i dollar.

Emirates betaler 18 milliarder dollar, eller knap 100 milliarder kroner, for sin ordre på 50 Boeing 777-300. Desuden har det arabiske flyselskag taget option på yderligere 20 fly til en pris på otte milliarder dollar.

Samtidig oplyser Boeing at 2011 har været det bedste salgsår for 777-modellen med tilsammen 182 solgte fly. Den hidtidige rekord er fra 2005, da der blev solgt 154 fly af 777-typen.

Flyene, der leveres fra 2015 har plads til 365 passagerer og har en rækkevidde på 14.685 kilometer.

 

Emirates har allerede 94 fly af typen i drift og 41 i ordre. Sideløbende er der købt 90 Airbus A380, hvoraf 17 er leveret.

Skrevet af Flemming Juul