- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rekordordre fra Lion Air til Boeing

Kæmpeordre til Boeing fabrikkerne fra Indonesiens største indenrigsselskab, Lion Air, præsenteres af præsident Barack Obama.

Salget omfatter 230 kortdistancefly af typen Boeing 737 til en samlet værdi af 21,7 milliarder dollar, hvilket er den største kommercielle ordre i Boeings historie, og overstiger den hidtidige rekord, som blev sat for få dage siden med Emirates køb af 50 Boeing 777 til 18 milliarder dollar.

 

Præsident Obama vil være til stede, når ordren underskrives. Ud over ordren får Lion Air option på yderligere 150 fly til en værdi af 14 milliarder dollar.

 

Ordren omfatter 201 opgraderede fly af typen 737 MAX, som skal sættes i drift i 2017, og 29 Next-Generation 737-900ER.

Skrevet af Flemming Juul