- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rekordresultat for Apollogruppen

Apollogruppens resultat for 2008 er det bedste i selskabets historie.

Resultatet øgede med 67% til SEK 424 millioner. Omsætningen er steget med 17% til  SEK 6,7 milliarder. Det er en omsætningsforøgelse, som er bedre, end hos nogen anden charterarrangør, og samtidig er antallet af passagerer øget

 

Apollogruppen omsætning er fordoblet over de seneste fem år. Resultatet er i samme periode øget med 750%.

”Apollo har haft et exceptionelt godt år i 2008. Vi har forbedret omsætningen og resultatet på alle de markeder, hvor vi opererer. Vi er klar over, at 2009 vil blive et hårdere år, men vi står godt rustet til det”, siger Leif Vase Larsen, koncernchef for Apollogruppen i Skandinavien.

 

”En af forklaringerne er, at mange danskere bookede deres sommerferie i meget god tid. Det indebar, at vi ikke havde en så høj andel af last-minute rejser. Når vi mindsker salget af last-minute rejser, påvirkes vores resultat markant i positiv retning”, forklarer Jan Lockhart, adm. direktør i Apollo i Danmark.

 

Krisen ser ikke ud til at få en så dramatisk indflydelse på efterspørgslen som tidligere frygtet. Kapaciteten af sommerrejser er reduceret med 10% for at imødegå den svagere efterspørgsel, og de initiativer som regeringen har sat i søen for at sætte gang i den danske økonomi ser ud til at virke. 

 

”Vi har de seneste tre uger indhentet kraftigt i forhold til det, vi tabte i begyndelsen af året, og på nuværende tidspunkt booker vi bedre, end vi gjorde på tilsvarende tidspunkt sidste år, hvilket må siges at være af en bedrift”, siger Jan Lockhart.

Skrevet af Flemming Juul